Hvor meget af din digitale annoncering bliver egentlig set af rigtige mennesker?

I 2025 forventes det, at digitale svindlere vil trække op mod 41,4 milliarder dollars ud af det globale annoncemarked. Ikke ved at hacke systemer, men ganske enkelt ved at lade dine annoncer blive vist – uden at nogen ser dem.

Det lyder voldsomt. Og det er det også. Men det er desværre ikke et gæt. Det er veldokumenteret.

Blandt dem, der kortlægger omfanget og udviklingen af digital annoncesvindel mest grundigt, er Spider AF – en specialiseret ad fraud-platform baseret i Japan og aktiv i en række internationale markeder. De leverer data og analyser til virksomheder og bureauer, der vil forstå præcist, hvor deres annoncer vises – og hvem der faktisk ser dem.

Ifølge deres 2025 Whitepaper er problemet ikke på vej væk. Tværtimod bliver det mere avanceret, mere skjult – og mere integreret i den måde, vi driver digital annoncering på i dag.

Når svindlen ser ægte ud: botter, datacentre og gyldige klik

MFA-sites og falske leads: Når dine annoncer finansierer luft

Et andet fokusområde i Spider AF’s rapporter er MFA-sites (Made-for-Advertising). Det er sider, der ikke har noget egentligt indhold, men er konstrueret til at tjene penge på annoncer. De manipulerer klik, aktiverer programmatic visninger og leverer ofte “leads”, der aldrig har haft intention om at købe noget.

Disse sider er svære at spotte, fordi de ofte udgiver sig for at være noget andet – men effekten er den samme: Du bruger penge på trafik, der ikke rykker noget.

Spider AF har i 2024-2025 udvidet deres teknologiske evner til netop at identificere og afvise denne type trafik. Og med god grund – problemet er stigende.

Og det er ikke bare et teknisk eller målemæssigt problem. Det er også et økonomisk problem med globale konsekvenser. Ifølge bl.a. World Federation of Advertisers er digital annoncesvindel en af de største finansieringskilder for organiseret kriminalitet – kun overgået af narkotikahandel.

 Når du betaler for visninger, der ikke eksisterer, ender en del af dine annoncekroner med stor sandsynlighed i hænderne på kriminelle netværk, som geninvesterer i yderligere svindel, våben, menneskehandel eller hvidvask.

Dr. Augustine Fou: Marketings selvbedrag og FOFO

En anden vigtig stemme i denne debat er Dr. Augustine Fou, tidligere Chief Digital Officer ved Omnicom og i dag uafhængig rådgiver med speciale i digitalt svindel og ineffektiv måling.

Fou peger på, at meget af det, vi opfatter som veldokumenteret kampagneperformance, ofte bygger på skrøbelige eller fejlagtige antagelser. Især cookiebaseret attribuering får kritik for at forveksle korrelation med kausalitet. Når en bruger bliver eksponeret for en annonce og derefter konverterer (view-through-conversion), registreres det som en succes – også selvom annoncen intet havde med beslutningen at gøre. Det giver pæne KPI’er, men risikerer at være ren selvbedrag.

Han fremhæver, at denne type attribuering skaber et forudsigeligt, men farligt mønster: I allokerer mere budget til kanaler, placeringer og kampagnetyper, som tilsyneladende performer – men som i realiteten kan være båret af ikke-menneskelig trafik, ineffektiv eksponering eller eksisterende efterspørgsel, der alligevel var der.

Og netop derfor bliver udviklingen mod mere algoritmestyrede kampagner som Performance Max ekstra udfordrende. Når platforme automatisk optimerer mod konvertering, baseret på historisk adfærd og black box-modeller, risikerer I at forstærke mønstre, der i virkeligheden er bygget på misvisende data. Algoritmen fodres med klik og konverteringer, som ikke nødvendigvis stammer fra rigtige mennesker – og returnerer “optimerede” resultater, der fastholder jer i en illusion af effektivitet.

Fous introducerer også et tankevækkende begreb: FOFO – Fear Of Finding Out. Mange i branchen mistænker, at tallene ikke er helt, hvad de udgiver sig for at være – men vælger ikke at undersøge det nærmere. For hvis først man ser det i øjnene, kan det blive nødvendigt at ændre på budgetter, relationer og hele sin strategi.

Hvad gør branchen? Hvad kan I selv gøre?

Der bliver arbejdet med løsninger. Flere aktører – herunder Spider AF, HUMAN Security, DoubleVerify og initiativer som TAG’s Certified Against Fraud – arbejder for at identificere og afvise ugyldig trafik.

ANA anbefaler, at annoncører indskriver i deres kontrakter, at de ikke betaler for ikke-menneskelig trafik. Og der er stigende opmærksomhed på behovet for uafhængig verifikation og eksperimentel måling – f.eks. ved brug af turn-off tests og konverteringshastighed som alternativ til cookie-baseret attribuering.

Men det er ikke løsninger, der trylles frem. De kræver teknisk opsætning, åbenhed og et strategisk fokus på kvalitet frem for volumen.

Mit eget take: Flere spørgsmål, færre antagelser

Jeg sidder ikke med løsningen. Men jeg tror, det starter med at vi stiller bedre og mere kritiske spørgsmål – også nogle af dem, der er lidt ubehagelige. Her er lidt forslag, i kan sikkert selv komme på flere :

• Hvor meget af jeres trafik er egentlig menneskelig? Og hvordan finder i ud af det ?
  
  
• Hvor vises jeres annoncer – og under hvilke omstændigheder? Og giver det mening ?
  
  
• Hvordan ved I, at jeres ROAS afspejler reel forretningsværdi?
  
  
• Ved I, hvordan de attribueringer, I allokerer jeres budgetter ud fra, egentlig bliver lavet? Og giver de overhovedet mening?
  
  
• Hvordan påvirker automatisering og black box-kampagner jeres mulighed for at få reel indsigt?
  
  

Når I arbejder med digitale kampagner i dag, må I erkende, at ikke alt, der tælles, tæller – og ikke alt, der virker ægte, er det.



Det handler ikke om at opgive systemerne. Det handler om at forstå dem. For først når man ved, hvordan noget fungerer – eller ikke fungerer – kan man træffe bedre beslutninger.

Hvis du vil dykke dybere ned i emnet kan du hente Spider AF+s Whiteppaper her : https://spideraf.com/2025-annual-ad-fraud-white-paper

Brug for en snak ?

Seneste Blogposts